Sløret i Vesten
Foredraget handler om brugen af slør i moden og til livets højtider i Vesten fra 1500-tallet til i dag. I lange perioder har kvinder og mænd i Vesten dækket deres hår med en eller anden form for hovedbeklædning – især når de var udendørs; men hvad betyder selve sløret egentlig rent historisk? I dag er det almindeligt for brude at bære hvidt slør; men måske kun et lillebitte slør i hatten, og ved begravelser i det danske kongehus bærer de nærmest beslægtede royale kvinder sort slør ned foran ansigtet. I foredraget præsenteres, hvilken baggrund der er for brudesløret og sørgesløret – og for sløret i moden.